tirsdag den 29. maj 2012

Aspargessæson.

I år kom jeg afsted på den næsten traditionelle Ruhrtur med jernbanevennerne. Traditionelt var også at det foregik i aspargessæsonen. Det huer mig i den grad.
I Solingen var alle spisesteder vist lukkede om mandagen, sultne var vi, så i desperation tog jeg i døren til et noget ydmygt og slidt sted, det så ikke lovende ud, men bød på en overraskende kulnarisk nydelse, aspargesmenukortet havde asparges med salzkartoffeln og man kunne så vælge hvilken slag kød der skulle til. Bemærk at de er bundtede med strimlet porretop og resten er strimlet og ristet med cherrytomater genialt og godt,

men højdepunktet var en velsmagende højviskøs hollandaise med et smukt lavaagtigt flydemønster, lidt ligesom det flydende jern der køres i torpedovogne på jernbane i området. Her et kig ned i en:


Efter at have set på torpedovogne der kørtes rundt på et stålværk spiste vi og jeg faldt for Asparges Diana

Røræg, en ordinær hollandaise og kartofler - men se blot, et jordbær, noget  utraditionelt.

Jamen se så her: en plunder (det hedder en spandauer i Spandau og også i Altenbeken) med jordbær, den smagte fortrinligt, tak til Jonas som bød på kage. I min ungdom var det vildt med hindbærsyltetøj som fyld.