torsdag den 23. august 2012

mad på togtur

Undskyld kære læsere men der har skam været spist måltider, mange flere end der er skrevet om.
For lige at fortsætte på mad og jernbaneture så er her nogle eksempler:

Ullas Kafé på Umeå Östra Station har en ret snasket,
men ack så god köttbullsmacka
og dertil den traditionelle lingonsaft.

På en udeservering på havnekajen i Kappeln spiste jeg favoritten matjessild med bratkartoffeln.
Længere henne af kajen kunne man stadig få nystukne asparges, 1 kilo for 2 Euro, de kom med hjem.

Med hjem kom også dette lækre brød al italiana som så fik det rette tilbehør hjemme i gården.
Turen gik den dag til Lunderskov på cykel.
Forrige weekend gik det med tog til Dagebüll. Der kan  man spise utroligt friske og velstegte rødspætter - med kartoffelsalat, det var da en ny variant, ikke ilde.